Spil træ

Betegnelserne messing- og træ-instrumenter er fuldstændig misvisende. Det materiale et blæseinstrument er lavet af, har ingen væsentlig effekt på hvordan det lyder, selvom fx en fløjtenist der har brugt en formue på en fløjte af det pure guld nok vil hævde det. Men der er ikke det fjerneste videnskabelige belæg for at en guldfløjte er bedre end en messingfløjte, hvis de to fløjter ellers er lavet med de samme mål og lige omhyggeligt.

Det der adskiller træblæsere fra messsingblæsere (fremover bruger vi disse ord både for instrumenterne og de der spiller på dem) er hvordan man regulerer længden på den luftsøjle, der bestemmer tonehøjden. Man kan inddele blæseinstrumenter i fire kategorier efter hvordan de regulerer længden af luftsøjlen:

Naturhorn har en fast længde og kan derfor kun frembringe naturtoner, der er mulipla af den grundtone, der er bestemt af hornets fysiske længde. Typiske naturhorn er luren, alpehornet og jagthornet.

Trækhorn ændrer længde ved at to rør glider inden i hinanden. Det typiske eksempel er trækbasunen (trombonen), men der findes andre som træktrompet og swanee-fløjte.

Ventilhorn bruger som navnet antyder ventiler til at dirigere luftstrømmen gennem rør af forskellige længder. Instrumenter som trompet, kornet, waldhorn, euphonium og tuba er ventilhorn.

Klaphorn bruger klapper, der åbner og lukker huller i et perforeret rør til at ændre den effektive længde for luftstrømmen og dermed tonehøjden. Når alle huller er lukket har man instrumentets grundtone og efterhånden som man åbner huller bliver lufstrømmen kortere og tonehøjden højere.

Træ-instrumenterne er klaphorn. Kun få messing-instrumenter er klaphorn, som de gamle instrumenter Serpenten og Ophicleiden, der var forløbere for tubaen. Klaptrompeten og instrumentet med den misvisende titel baroktrompet er hybrider, de har klapper, men fungerer ellers som naturhorn eller ventilhorn.

En anden, og meget væsentlig, forskel mellem de typiske messingblæsere og træblæserne er, at for messingblæserne har musikerens læber en afgørende betydning for hvilke toner, der kommer ud af instrumentet. En dygtig musiker kan for en given længde af instrumentet frembringe op til 16 toner, der alle er multipla af grundtonen. Jo højere man kommer op i tonerækken, des tættere ligger disse naturtoner, så dygtige musikere ligefrem kan spille skalaer selv på naturtoneinstrumenter.

Situationen er helt anderledes for træblæserne, hvis læber kun har en meget mindre indflydelse på hvilke toner instrumentet kan frembringe. Der er kun en mere indirekte kontakt med luftstrømmen via et blad (klarinet og saxofon), et rør (obo og fagot) eller en luftspalter (blokfløjte og tværfløjte). Derfor bruger træblæsere kun de laveste 2-3 naturtoner, der ligger langt fra hinanden i tonerækken. Skalaerne må frembringes ved klapperne.

Klapperne behøver ikke være mekaniske. For de enkleste træblæsere, som blokfløjten, er det bare musikerens fingre der lukker hullerne, og selv i mere avancerede instrumenter som klarinet og obo bruges fingre til direkte at lukke huller. Bohm revolutionerede tværfløjten ved næsten helt at gå over til mekaniske klapper, og Adolphe Sax gik hele vejen i sine saxer. Fagotten blev stående et sted på midten, som du kan læse meget mere om på Spil Fagot.

Som alt andet på d3Liv.dk er Spil Træ kun i sin allerførste fase, men hvis du har lidt tålmodighed kan du også snart læse om hvordan du spiller de andre instrumenter i oversigten herunder.

Spil træ