Som jeg fortalte i afsnittet om min barndom, kom jeg i starten af 1952 ind til faster Dagmar og onkel Richard i Glostrup. De boede i Glostrup,helt præcist på Nordre Ringvej 32, 2.sal th. De havde selv to piger, Lise og Hanne, som på det tidspunkt var henholdsvis 17 og 16 år. Det var også Lise og Hanne , som jeg afslutningsvis fortalte om under Min Barndom, og som hentede mig hjemme hos mine forældre.
Nu lyder det måske som om jeg blev bortført, - tværtimod kan man vist næsten sige. Men hvorfor ind til min faster, - fordi jeg gennem alle årene hvor min mor var syg, havde tilbragt dels mange ferier men også var blevet passet hos min faster fra jeg var ganske lille, hvis min mor havde været indlagt på sygehuset.
Og det var ikke fordi de havde et stort hjem med masser af plads eller for den sags skyld mange penge, - de gjorde det simpelthen af et godt hjerte! Deres lejlighed var det man kaldte en 2½ værelses lejlighed, en de først for under et siden var flyttet ind i efter en lang årrække at have boet i en 2 værelses på Østervej, også i Glostrup. For børnefamilier i år 2019 ville det nok være noget nær utænkeligt at bo med to børn/teenagere i en lejlighed af den størrelse! Men nu havde de pludselig tre piger, ganske vist i en lidt større lejlighed, som bestod af en stue, et pænt stort værelse og et mindre ‘kammer’, kunne man vel kalde det. Min faster og onkel boede i ‘kammeret’, hvor der var en køjeseng. I det store værelse var der en dobbelt sovesofa og på et tidspunkt, det har nok været i starten sov vi alle tre på den. Vi har nok ikke ligget særlig uroligt nogen af os! Og på det tidspunkt, hvor jeg kom ind til min faster, er der sikkert heller ingen der har vidst noget om, hvor længe jeg skulle være der, hvordan det ville gå med min mor etc….
Den første morgen i mit nye hjem kogte min faster havregrød til mig, men ikke med sukker på men med hendes råsyltede kirsebær ude fra deres sommerhus på Amager. Det smagte himmelsk! Og til frokost stod den på et stykke med enten leverpoastej eller frikadelle, - og så det allerbedste: syltede rødbeder ovenpå. Det tror jeg ikke vi fik hjemme. Og så har jeg sikkert også nydt at blive vartet lidt op!
Så skulle hverdagen hos faster begynde, og det første, der skulle ske var, at jeg skulle meldes ind i skolen, og det område som faster boede i, hørte til Nordvangsskolen, som var en forholdsvis ny skole, bygget i den nordlige udkant af Glostrup. Den var jo bestemt noget større end den landsbyskole jeg kom fra, og jeg har sikkert også været ret imponeret, da jeg så den. Og særlig sjovt var det da jeg, sammen med gamle klassekammerater, genså skolen i 2016, 60 år efter jeg forlod den, efter at have taget Mellemskoleeksamen! Den nuværende skoleinspektør (det hedder det vist ikke mere) viste os rundt og vi genså det klasseværelse vi havde haft gennem 4 år. ’Kan du huske der sad Kirsten, der sad Frank…’etc. og sådan gik snakken mens gamle minder dukkede frem.
Faster og jeg kom som sagt ud til Nordvangskolen og op på skoleinspektør Carstensens kontor. Jeg skulle gå i 5. klasse og om min faster sådan har nævnt at jeg jo kom fra en landsbyskole (nok lidt underforstået, at det var jo ikke sikkert man lærte helt så meget dér), så sagde Carstensen med det samme, at det var bestemt ikke at kimse ad. Eleverne derfra kunne tit mere end dem, der kom fra de store skoler!Og jeg følte nu heller ikke, da jeg først kom i gang med skolen, at jeg var dummere end de andre og ikke kunne følge med…
Men det der startede som en ny og fredfyldt tid, endte efter få måneder hos min faster, pludselig med en tragedie for hele familien. Faster og onkel Richard tog af og til ind til tante Ragnhild og onkel Thorvald (min farbror) og dér hvor min bror Ole var kommet ind. De boede på Østerbro, men onkel Richard havde en motorcykel med sidevogn, så det var rimelig nemt at komme til Østerbro. Og der var de også om aftenen d.10.marts 1952 og har sikkert fået sig et godt spil kort og lidt diskussioner ind imellem. På vejen hjem gik onkel Richards motorcykel i stå og han trak den op på græsrabatten for at prøve at finde ud af, hvad der kunne være galt. Og min faster sad i sidevognen. Så skete det forfærdelige at en chauffør i en af DSB’s busser til Glostrup faldt i søvn, kom for langt ind i siden og ramte min onkel. Og han blev dræbt på stedet.
Jeg husker tydeligt den nat da onkel Thorvald kom hjem sammen med min faster og fortalte hvorfor de ikke havde onkel Richard med….og min faster var helt klart i dybt chok. Det må have været en forfærdelig oplevelse for hende—
FORTSÆTTES
Fortalt af Bente