Denne historie om familien Mortensen begynder med Poul Mortensen og Emilie Nielsine Pedersen.
Poul Mortensen blev født 29.4.1881 i Nr. Lyndelse og var i 1905 ansat som karl hos Emilies forældre, der havde en stor gård i Skalbjerg. Hun var født 3.1.1890 og altså næsten 9 år yngre end Poul1. Men de faldt for hinanden, Emilie blev gravid, en stor skandale. Detaljerne kender vi ikke, men Nielsine flyttede hjemmefra og fødte sit og Pouls barn Svend 27.01.1906, kort tid efter hun var fyldt 16 år. Men de blev skam gift 27.12.1908 i Esbjerg og fik yderligere 7 børn. Så den historie, der kunne være endt så galt, fik altså en lykkelig udgang.
Emilie og Poul fik altså sammen 8 børn, 4 drenge og 4 piger. Deres børn og børnebørn er vist i denne stamtavle. Du kan få meget mere at vide om de enkelte familiemedlemmer ved at følge linkene fra deres navne.
I denne offentligt tilgængelige version stopper efterslægtstavlen ved Poul og Emilies børnebørn. For medlemmer af familien er der også sider om børnebørnenes familie og efterslægt, sider der forsøges ført helt op til i dag. Du får adgang til disse beskyttede sider ved at skrive til os.
I skrivende stund (sommer 2019) er mange af linkene tomme. Det er håbet, at der efterhånden vil komme omtale af så mange familiemedlemmer som muligt. Ethvert bidrag i form af tekst og billeder vil blive modtaget med tak! En stor tak til, nu desværre afdøde, fætter Ib for omfattende materiale om familien Mortensen, som jeg har brugt i stor udstrækning.
På billedet er familien samlet i haven i Wilsonsgade i påsken 1933. Min far, Henry, er ikke med på billedet, jeg gætter på, at det er ham der har taget det. Til gengæld er Svends kone Rosa og Emmas mand Willy med.
Wilsonsgade, eller Rødby, som hele det lille kvarter tæt ved banen i Nyborg var kendt under, var der de fleste af børnene blev født og hvor de alle voksede op. Men der var selvfølgelig andre steder før det. Da Svend blev født 14.1.1906 boede farmor i Georgsgade 21 i Odense. Hun var ugift, men der var aldrig tvivl om faderen: Poul Mortensen, da boende i Assens, var “selvangiven fader”, som der står i kirkebogen. Og de blev som nævnt gift 27.12.1908 i Esbjerg. Esbjerg var da en ny by, der voksede op om den havn, som staten anlagde fra 1868, som erstatning for havnen i Altona, som vi mistede efter krigen i 1864. I 1874 fik Esbjerg jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, og det var jo nok en af de to jernbaneforbindelser farfar blev ansat på. Hvor de boede da de blev gift ved jeg ikke, men da Emma blev født 16.9.1909 boede de Spangsbjerggade 8 i Esbjerg. Farfar var da ved jernbanen som konduktør. Også da Inger blev født 2.1.1912 boede de i Esbjerg, men nu i Rolfsgade 23, lidt længere væk fra havnen i et nyere kvarter (er ikke med på kortet fra 1900). Ejendommen var ejet af Esbjerg Jernbanetjenestemænds Byggeforening af 1908, så de er sikkert flyttet ind i en helt nybygget lejlighed. Folketællingen 1.2.1911 viser, at de allerede da boede i Rolfsgade 23 1. sal og at de havde en logerende (en mandlig stukatør fra København), så pladsen i lejligheden med far, mor, 2 børn og en logerende har været trang. Farfar var da togbetjent.
Præcis hvornår de flyttede fra Esbjerg til Nyborg ved jeg ikke, men da min far, Henry, blev født 14.1.1915 boede de i hvert fald Kronprinsensgade 7 i Nyborg. Folketællingen 1.2.1916 viser, at de bor i stuen, mens værten bor i kælderen sammen med kone, to døtre og en datterdatter. Farfar var konduktør ved Danske Statsbaner, tjente 1500 kr. om året, og betalte 6 kr.i skat til staten og 60 kr og 20 øre til kommunen. Han havde ingen formue, mens enken på 1. sal havde en formue på hele 24000 kr., men alligevel ikke betalte meget mere i skat end farfar med kone og 4 børn. Der var heller ikke retfærdighed til dengang! Også Alice blev født 18.3.1917 i Kronprinsensgade. Folketællingen 1.2.1921 viser at de nu er flyttet til Wilsonsgade 3 i en ejendom ejet af Nyborg Kommune. Der var nu 5 hjemmeboende børn, den ældste Svend lige fyldt 15 er i lære hos snedkermester Madsen, mens de 4 yngre går i skole. De bliver ikke boende længe i nr. 3 men flytter ned for enden af vejen i Wilsonsgade 15 en ejendom også ejet af Nyborg Kommune. Her blev Poul født 27.1.1922, Hans født 6.11.1923 og Tove født 15.10.1925. Folketællingen 5.11.1925 viser, at alle børnene bor hjemme, Svend på 19 år er nu udlært snedker og Emma på 16 arbejder som husassistent.
Wilsonsgade 15 st., Nyborg, familiens bolig i en menneskealder. Stue, to store værelser og køkken, toilet i kælderen. Bolig for to voksne og 8 børn, de fleste boede hjemme til de blev gift! Da de boede der var der selvfølgelig ingen bil på gaden, og huset lige overfor var ikke bygget. Men, billedet viser hvor nemt det var for farfar at komme på arbejde (bare lige over skinnerne) og over i sin kolonihave, der lå lige op ad skinnerne.
Med én løn og 8 børn var pengene selvfølgelig små. Men jeg tror ikke børnene mærkede meget til det. Farmor var god til at lave mad, og der blev passet på, at man ikke gik hverken i spisekammeret eller kagekassen, når mørket sænkede sig. Farfar var flittig i køkkenhaven, både den bag huset, og ikke mindst kolonihaven lige op ad banen. Så de har været stort set selvforsynende med grøntsager. Og de gik heller ikke i pjalter. Hvert år til pinse fik børnene nyt tøj, for drengene var det sikkert, da de var mindre, matrostøj for pigerne en fin kjole. Mon ikke det for drengene blev købt hos Richard Lehn, byens førende herreekviperingshandler hvor Poul (“Windsor”) senere kom i lære, og for pigerne var det måske Varehus Wilde, den store forretning lige overfor kirken, tegnet af August Colding.
Farfar var også ivrig fisker. Om det først var efter han gik på pension eller før det ved jeg ikke, men i de år jeg husker var han næsten hver dag på Knudshoved. Han fangede i sine pensionistår så mange fisk at farmor af og til sagde stop, og så måtte han cykle rundt til børnene for at afsætte torskene, makrellerne, hornfiskene eller hvad det nu var han havde fanget. Og de var naturligvis glade, ingen havde for mange penge i 50’erne.
Fodbold betød en hel del for de mandlige medlemmer af Rødby-familien. 
Min farfar var lidenskabelig fodboldtilskuer, der så stort set alle de kampe, der blev spillet på Nyborg Stadion, der kun lå nogle få minutters cykling fra Wilsonsgade. Og de fire sønner dyrkede fodbold aktivt. Bedst var min far, Henry, han fik en flot karriere, både i NGIF (Nyborg) og B1913 (Odense), der var lige ved at føre ham på landsholdet.
I 1953 lavede Ib denne vidunderlige tegning af sin mormor. Hun er ramt lige på kornet, ligheden med døtrene Inger og Tove er slående .
Her er et sent billede af min farmor og farfar. De sidder i sofaen hjemme hos os på Frisengårdsvej 127, under Hans Eriksens dejlige billede af fodboldspillere, et billede der ligesom billedet af cykelryttere er hos min bror Palle i Aarhus. Billedet af Farmor er præcis som jeg husker hende, blid, varm, lidt træt, men alligevel glad. Og farfar, med cerutten, jeg tror stadig de holder hånd efter et meget langt liv sammen. Også selvom hun, når de spillede kort sammen med sønnerne søndag eftermiddag, kunne kalde ham “dit gamle fjols” hvis han havde lavet en melding i ligeud, hun syntes ikke var rigtig. De blev kærester da hun var 15, og jeg tror de var kærester, på deres måde, lige til hun døde.
Fortalt af Ole
For god ordens skyld: Der var ikke tale om forførelse af en mindreårig. Indtil straffeloven af 1930 var den seksuelle lavalder for piger 12 år, og forholdet ville selv efter den nugældende straffelov, hvor lavalderen er 15 for begge køn, ikke være ulovligt, for Emilie var godt 15 år, da undfangelsen af Svend skete. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været ægte kærlighed fra begge sider.↩
