Svend Alfred Mortensen blev født 27.1.1906 i Georgsgade 21 i Odense og døbt i Vor Frue Kirke. 
Han var et rigtigt elskovsbarn. Hans mor var Emilie Pedersen, der lige var fyldt 16 år, og hans far den 9 år ældre Poul Mortensen. Forældrene var ikke gift, Emilie var sendt væk hjemmefra gården i Skalbjerg, hvor hun havde boet hos sin mor Birthe Cathrine og stedfar Jens Nielsen og hvor Poul havde tjent da de to forelskede sig i hinanden. I kirkebogen er faderen opført som “selvangiven Fader Poul Mortensen, Assens” og senere er efter ønske fra faderen tilføjet, at forældrene blev viede 21.12.1908 i Esbjerg.
I folketællingen for 1906 er Emilie opført som boende i Georgsgade 21 i Odense, sammen med sin nyfødte søn Svend. Hun er logerende hos den 54 årige separerede Kristine Pedersen med 2 børn, hvis erhverv er “at passe syge”.
Det har utvivlsomt været en skandale, at “Mille”, som hun blev kaldt, sådan kom galt af sted, selvom det jo endte godt: De blev gift, blev sammen hele livet og fik 8 børn. Men Inger fortæller, at det var først efter hun var født, altså mindst 6 år efter Svend var født, at “Mille” med børn og mand måtte komme på besøg hjemme. Naboerne måtte ikke vide, at hun havde fået barn længe før hun blev gift. Mon dog ikke alle i sognet vidste besked. I kirkebogen for Vissenbjerg er Svends fødsel også indført og der er “efter Sognerådets forlangende” noteret, at fødselen har fundet sted i Odense. Det sker i rubrikken, der angiver forhold der har betydning for barnets Fødehjemstedsret. Sognerådet ville ikke risikere at skulle hænge på udgifter til barnets opvækst!
Svend blev konfirmeret 11.4.1920 i Nyborg Kirke. Han kom i lære som snedker hos snedkermester Madsen, en af byens førende snedkermestre. Svend var dygtig, og som sit svendestykke lavede han et møbel, et skrivebord i mahogny tror jeg min far fortalte, som var så perfekt, at det blev solgt til et af de store godser: Juelsberg eller Holckenhavn. Senere kom han til DSB’s værksted i daglig tale kaldet Banens værksted, hvor han blev helt til han blev pensioneret. Banens Værksted var en meget stor arbejdsplads i Nyborg og regnedes for at være en god arbejdsplads, som du kan læse om i Jan Witzels meget underholdende bog “Godtfolk i Nyborg”.
Alle Emilie og Pouls fire sønner spillede fodbold. Svend var også, som det ses på billedet, på et tidspunkt træner for sin bror Hans. Svend står længst til venstre og Hans er nr. 4 fra højre i bageste række. Billedet er ikke dateret, men Hans ser ud til at være omkring 20 år, så det er nok taget i starten af 40’erne. Det kan udmærket være et billede af NGIF’s førstehold, jeg kan i hvert fald genkende to af NGIF’s gamle “kæmper”: Lohman bagerst i midten ved siden af Hans og Thorsen yderst til højre i anden række.
Svend blev gift 9.6.1935 i Nyborg Kirke med Rosa Almind Nielsen født 8.5.1913 i Nyborg, datter af lokomotivfører Ernst Almind Nielsen og hustru Christiane Marie Jacobsen.
Da de blev gift var Svend snedkersvend og Rosa kontorist. Sammen adopterede de efter kgl. bevilling af 29.7.1944 Jytte Almind Mortensen som blev født 25.3.1944 i Koldinggade, København. Deres andet barn, sønnen Frank Ernst Almind Mortensen blev født 21.2.1946 i Nyborg.
Da jeg var dreng og vi boede på Vognmandsvej boede Svend og Rosa til leje på 1. sal i en funkisvilla på Ludvig Hansensvej nr.1, gaden parallelt med Vognmandsvej. Senere flyttede de som så mange andre i Nyborg ud i det store andelsbyggeri Sprotoften, hvor Inger og Paul også boede, og her blev de boende resten af deres liv.
De havde ikke så meget at gøre med de øvrige i familien Mortensen, 
men var da i hvert fald i sommeren 1968 med til en af de sankt hans aftener, hvor Rødbyerne tog sammen ned til mine forældres sommerhus ved Slude Strand, “Guldkysten”, som det blev kaldt. Ved den lejlighed kom de med det 5 kg’s lod som Svend bemalede til erindring. Svend var som nævnt en dygtig snedker og interesserede sig blandt andet for gamle bondemøbler. Til mine forældre lavede han en kopi af et tobaksskab og senere fik vi også et, der har hængt på hæderspladsen i vores stue i Munkebo siden vi flyttede ind. Vi bruger det dog ikke til tobak, men glas som det ses.
Svend døde 6.7.1980 kun 74 år gammel. Om hans tidlige død kan skyldes de mange års arbejde ved Banens Værksteder ved jeg ikke, men man gik jo den gang ikke så højt op i arbejdsmiljøet, som man gør i dag.
Jeg husker Svend som en yderst venlig mand med en egen værdighed, som gode håndværkere ofte havde den gang.
Fortalt af Ole
