Vores historie om familien Lund begynder med Eugen Victor Emanuel Lund og Alma Sigrid Lauritsen, der blev gift i Sønderho Kirke d. 4.6.1906. Billedet af det unge par her er fra samme år og viser et stateligt par.
Victor og Sigrid (det var de navne de brugte) fik fem børn, hvoraf et døde som spæd. De fire andre og deres børn er vist i nedenstående stamtræ. Du kan få mere at vide om de enkelte familiemedlemmer ved at følge linkene i stamtavlen.
Mange data for familien Lund kommer fra Inger Lund, som interesserede sig meget for slægtens historie. Det store arbejde hun gjorde har været en stor hjælp ved starten af dette projekt.
Billedet af min morfar og mormor med deres 4 børn, 3 svigerbørn og 10 børnebørn er taget i anledning af guldbrylluppet mandag d. 4. juni 1956. Billedet er taget i dagligstuen på Ravnemøllevej 4 i Svendborg, hvor de boede efter at morfar var blevet lærer og senere skoleinspektør på den nye Vestre Skole. Indtil da havde de boet i førstelærerboligen tilhørende Sankt Jørgens skole i udkanten af Svendborg, hvor morfar var førstelærer.
Selve guldbryllupsfesten blev holdt på Restaurant “Borgen” der lå med flot udsigt over Svendborg Sund lige ovenfor det nu nedlagte færgeleje, hvor Vindebyfærgen lagde til. Hvad de fik at spise og drikke ved middagen kan du se på det flotte menukort (klik for større). Festen fik, som jeg husker det, et lidt drastisk indslag, fordi morfar fik noget af fiskeretten “Filet de Carrelet aux Crevettes” galt i halsen, og måtte en tur på skadestuen på Svendborg Sygehus, som heldigvis ligger lige i nærheden. Men ellers var det en fin fest.
Sigrid og Victor blev gift 4.6.1906 i Sønderho Kirke, hvor Sigrids far Søren Lauritsen var kirkesanger sammen med sin lærergerning. Inden da havde de begge siden 1902 været lærere ved Løvel Skole i Viborg Amt. I værket Danmarks Folkeskole 1910 udgivet af Danmarks Lærerforening kan man se, at Løvel Skole i 1910 havde førstelærer, andenlærer og to forskolelærerinder, så det var ikke nogen helt lille skole.
1905-1906 uddannede Sigrid sig som gymnastiklærerinde ved Statens etårige Gymnastikkursus, og i 1906 flyttede de til Tyrsting, nordvest for Horsens, hvortil Victor var blevet forflyttet. I ovennævnte værk kan man se, at Tyrsting Skole var en ganske lille skole med to klasser og en lærer, og at embedet var ledigt i 1910. Hvorfor de flyttede dertil ved jeg ikke, var det efter eget valg, eller kunne man dengang forflytte folk til steder, hvor det var svært at få lærere?
Deres ældste datter Inger Lauritsen Lund blev født 6.2.1908 i Tyrsting, men allerede året efter flyttede familien til Kyse, hvor Victor blev førstelærer og Sigrid pogeskolelærerinde.
I Danmarks Folkeskoles omtale af Kyse Skole kan man se, at skolen havde en pogeskoleklasse med 18 elever og to folkeskoleklasser med tilsammen 48 elever. Victor og Sigrid var de to lærere og Victor fik 1160 kr. og Sigrid 350 kr. i løn om året. Fra det skulle dog fra Victors løn trækkes 107 kr. for Fourage og 110 kr. for Accidenser! Ifølge fremmedordbogen betyder Fourage foder, især hestefoder, men jeg har nu aldrig hørt om at de holdt hest. Accidenser står for biindtægter og igen er det svært at forstå. Har Victor haft anden beskæftigelse ved side af og kunne man dengang så modregne nogle af indtægterne fra disse i lærerlønnen?
Boligen de bebor er gammel, men god, står der og de er fritaget for at gøre skolen ren.
Man kan også læse at Victor blev dimitteret 1.2.1902 fra Vesterbro Seminarium med 1. karakter og Sigrid 1.3.1906 fra Varde Forskoleseminarium med karakteren mg.
Foruden Danmarks Folkeskole udgav Danmarks Lærerforening også i 1913 4-bindsværket Lærerne og Samfundet, for at fejre 100-året i 1914 for Folkeskolelovene af 1814. Hele værket er for nylig blevet scannet ind af vores gode ven Claus Rønlev og kan læses her. I dette værk er der foruden en omfattende og spændende beskrivelse af Folkeskolens udvikling i de 100 år fra 1814-1914 også i bind 2 og 3 omtale af, som det hedder, Folkeskolens kendte mænd og kvinder. Der er rigtig mange portrætter og levnedsbeskrivelser af lærere, men hvem der har skrevet dem fremgår ikke, måske er det personerne selv! I hvert fald synes de at have været ualmindelig aktive i det omgivende samfunds liv, foruden at de alle sammen med stor flid og dygtighed, som der typisk står, har røgtet deres lærergerning. Der er omtale af både Victor, Sigrid og Sigrids far Søren Lauritsen.
I omtalen af Victor kan man læse, at han blandt andet har været formand for Kyse Telefonforening, bestyrelsesmedlem i Kyse Vandværk, revisor i Løvel, Tyrsting og Kyse brugsforeninger samt i en kortere tid været formand for Socialdemokratisk Forening for Vallensved Sogn. Han har holdt en velbesøgt aftenskole, både i Løvel og Tyrsting, særlig med regning og bogholderi, været leder af Kyse Læseforening og Løvel og Kyse gymnastikforeninger og stiftet og ledet Kyse Husflidsforening. Man får et klart indtryk af, at læreren i de små samfund dengang var en betydningsfuld person, som man forventede en aktiv indsats i lokalsamfundet fra.
Om Sigrid står der, at hun har vakt ungdommens lyst for legemsøvelser og sund idræt gennem sit virke i gymnastikforeningerne i Løvel og Kyse og gjort sig almindelig agtet og afholdt for sit indsigtsfulde arbejde i Vallensved Værgeråd. Værgeråd var kommunale råd til varetagelse af socialt belastede og forbryderiske børn og unge, nedsat i henhold til Værgerådsloven af 1905.
Præcis hvor længe familien boede i Kyse ved jeg ikke, men deres tre yngre børn er alle født der, Ragna i 1911, Kamma i 1914 og Folmer i 1916. De bor der stadig ved folketællingen i 1921, men ved folketællingen i 1925 er de flyttet til Sankt Jørgens Sogn ved Svendborg, hvor Victor er blevet førstelærer ved Sct. Jørgens Skole.
Sankt Jørgens Skole lå på Brydegårdsvej 19 i Strandhuse. Teksten til billedet siger, at skolen var en pogeskole en privat forskole for 6-9 årige, men det er forkert. Det var en almindelig folkeskole med flere lærere.
Victor og Sigrid boede i Svendborg fra ca. 1923-1957. Det var der deres fire børn voksede op og hvor hjemmet i lærerboligen i Sankt Jørgens Skole i mange år var samlingsstedet for dem, deres venner, og sikkert mange andre. Blandt vennerne var redaktør og folketingsmand Peter Andersen, men der var mange andre. Det kan man få et indtryk af fra nevøen Leif Lauritsens dagbog, der omtaler hvordan min mor Kammas konfirmation i september 1929 måtte foregå i Sørup Kirke fordi Sct. Jørgens Kirke var for lille, og alligevel var Sørup Kirke helt fuld.
På Svendborg Historie kan man læse at Skt. Jørgens og Sørup sogne i 1931 blev indlemmet i Svendborg Kommune, og at man i den forbindelse besluttede at skabe en ny, stor og moderne centralskole i Svendborg, Vestre Skole. Skolen blev indviet 25.10.1932 og mon ikke Victor blev ansat som overlærer der samtidig. Skt. Jørgens Skole blev nedlagt, og på et tidspunkt revet ned. Præcis hvornår ved jeg ikke, men ved folketællingen i 1940 bor Victor og Sigrid til leje hos frk. Mølmark i stueetagen af huset på Ravnemøllevej og børnene er fløjet fra reden.
Da jeg blev født i 1940 boede de altså på Ravnemøllevej, og det er det sted, hvor mine erindringer om mine bedsteforældre begynder. Jeg kom der meget, dels måske fordi der var en nem togtur fra Nyborg, men måske mere fordi jeg som dreng følte, at jeg havde en slags helle hos mormor og morfar i Svendborg. Et sted hvor tingene gik helt forudsigeligt, som efter en snor, hvor jeg endda vidste hvad menuen stod på. Ikke at jeg på nogen måde havde behov for en helle fra fx mobning eller problemer i skolen, for det havde jeg ikke, men måske behov for en lille nedskruning af den mani, som jeg meget sent i livet har forstået er en del af min bipolære personlighed og som jeg har arvet fra min mor.
Jeg elskede de weekender hvor jeg lørdag eftermiddag (vi gik i skole lørdag formiddag dengang) tog toget fra Sydfynske Jernbaners lokalstation i Nyborg til Svendborg: Blev mødt af mormor eller morfar på stationen, eller selv fandt vejen til Ravnemøllevej. Jeg har altid haft nemt ved at finde vej, og har i det hele taget, undskyld jeg siger det, været en dreng, der ikke gav problemer.
I 1955 flyttede Victor og Sigrid ind i rækkehuset på Ranunkelvej i Nyborg, kun et par hundrede meter fra deres datter Kammas familie. Her boede de indtil ders død, Victor i 1966 (88 år gammel) og Sigrid i 1976 (93 år gammel).
