De vigtigste kilder til slægtsforskning finder du på Statens Arkiver. Særlig vigtige er:
Statens Arkiver har en udførlig liste over Tilgængelighedsfrister på arkivalier, hovedreglen er 75 år, men der er mange undtagelser, og mulighed for at søge om dispensation fra en generel tidsfrist.
Her finder du også artikler om slægtsforskning med mange nyttige links. Prøv:
Folketællinger og kirkebøger er håndskrevne og derfor kan der ikke søges i dem. Men det kan der i Dansk Demografisk Database. Den bygger på Folketællinger og Kirkebøger og andre kilder som læses og indtastes af frivillige. Det er et kolossalt og langvarigt arbejde, og derfor er langt fra al den håndskrevne information indtastet endnu.
Det samme gælder alt det materiale der kan findes på de danske lokalarkiver. På arkiv.dk kan du søge i materiale der findes i mere end 580 danske lokal- og stadsarkiver. Men, selvom der rundt i de lokale arkiver gøres et stort arbejde med at digitalisere arkiverne, så er der langt igen, og det er meget forskelligt hvor langt de forskellige arkiver er nået. Og det er stadig meget lidt materiale der er tilgængeligt over nettet. Så man undgår ikke et fysisk besøg på de arkiver, hvor man tror der er relevant materiale at hente.
Informationer om ejendomme i Danmark kan findes følgende steder:
Nutidige og historiske kort findes her: SDFE-kortviewer. Læs vejledningen, som du finder under 
i menulinjen.
Meget om slægtsforskning generelt kan findes på Danske Slægtforskeres hjemmeside og ikke mindst lokalforeningen Kongeaaens hjemmeside har mange nyttige links.
Når du har fundet nogle data om et familiemedlem er det vigtigt at du gemmer det som en del af din digitale arv. Et link til fx en kirkebogsside er ikke nok, for ofte flytter sådanne ting sig og dit link fører til ingenting. Du skal gemme siden, som et billede, så du dels kan bevare den, men også på en sådan måde, at du kan finde tilbage til, hvor du fik informationen fra. Og det betyder at du skal finde en fornuftig måde at navngive dine dokumenter og billeder på, en måde så du altid kan finde tilbage til originalkilden.
Lad os tage et eksempel: Min farfar Poul Mortensen blev døbt d. 29. april 1881 i Nr. Lyndelse Kirke. Den side af kirkebogen, hvor dåben er noteret, har jeg gemt under filnavnet: PoulDaabNrLyndelseKb1874-1891Os25.jpg i mappen Mortensen/PoulMortensen1881. Det beskriver ret præcist hvad det drejer sig om: Pouls dåb, og hvor jeg fandt informationen:
Du kan selvfølgelig bruge dit eget system, det vigtige er at det virker og at du er konsistent.
En detalje. Jeg har kaldt mappen for PoulMortensen1881, simpelthen fordi der er mindst to i familien Mortensen med fornavnet Poul. Fødselsåret, her 1881, skulle normalt være nok til helt at identificere hvem vi har at gøre med.