Vinterbadning

Hvad i alverden får en, ellers fornuftig, frossenpind af en mand, til, et par gange om ugen, vinteren igennem, at stå ud af den varme seng før kl. 6, drikke et glas juice og spise en skål youghurt, klæde sig varmt på med styrthjelm og reflexvest, sætte sig på cyklen og cykle de 6-7 km. til Kerteminde Havn. For derefter at smide alt tøjet og kaste sig i det kolde vand, ikke bare en, men tre-fire gange. Er det?:

Svaret er, at det er summen af det hele. Og følelsen bagefter, at YES, du kan stadig klare lidt, du er endnu ikke helt aflægs. “Livet er ikke det værste du har, og om lidt er teen klar” (for jeg er mest tedrikker).

Jeg startede en kold morgen i februar 2012 og har aldrig fortrudt. Du skulle prøve det, fx i Kerteminde Vinterbadere.

P.S.

Nu, da jeg har rundet de 79 år, er jeg blevet lidt mere magelig. Eller rettere, jeg har fundet ud af, at vi sover så godt ud på morgenstunden. Vi har, som mange andre ældre, svært ved at få sovet nok, og når der nu viser sig en mulighed for at sove, skal man gribe den. Derfor har jeg lagt tidspunktet for min vinterbadning om, så jeg i stedet for den tidlige morgen først sætter mig på cyklen sidst på eftermiddagen.

Resten af forløbet er som hidtil, men med to forskelle:

Det vigtigste er stadig at komme ud og afsted og mærke suset fra vind og vand (og kæresten står stadig klar, nu med aftensmaden, når jeg er hjemme igen; er jeg priviligeret? ja bestemt!).