Pandoc

Pandoc er et fantastisk program, der kan oversætte mellem alle mulige markupsprog. Altså sprog, der viser hvordan en webside eller et dokument skal se ud o.s.v. Pandoc er lavet af John MacFarlane, filosofi-professor ved University of California, Berkeley, skrevet i et ikke særlig almindeligt sprog (Haskell), og bruges overalt i verden. Selvfølgeligt gratis og open-source-software. Det bruger jeg til at oversætte alt det jeg skriver fra et enkelt Markup sprog (Pandoc markup)og til alt muligt andet.

Pandoc er et commandprogram, dvs et program hvor du skal skrive noget for at få det til at virke. Du kan altså ikke bare klikke på et link. Det har fordele og ulemper, men her viser vi dig hvordan du bruger det i praksis.

Først skal du selvfølgelig have det installeret på din computer. Jeg har kun brugt den på en Windows pc, men der er mange andre muligheder. Så gå til pandoc og få det installeret på din computer.

I Windows gå hen til den mappe din side skal være i. Øverst tryk på Fil og derefter på Åbn Window Powershell, der åbnes i et nyt vindue. Du er nu i command mode, promptet viser hvor du er i filsystemet. Vil du se hvilke mapper og filer der er i denne mappe skriv dir eller ls. Hvis du vil til en undermappe skriv cd og undermappens navn. Hvis du vil op i filsystemet skriv cd ..

Du kan nu bruge pandoc til lave din markdown fil om til en html fil. Jeg bruger konsekvent (næsten) samme navn på md, html og templatefilen. Hvis min html fil hedder OmOs.html, så er den tilhørende markdown fil OmOs.md og template filen OmOsT.html.

Hvis du så taster:

pandoc --template=OmOsT.html OmOs.md -o OmOs.html

så dannes OmOs.html filen ud fra md og template filen.

For en given html fil skal du altså lave to filer: en md fil og en template fil. Md filen er en enkel text fil, der beskriver indholdet af siden på en nemmere og simplere måde, en side som kan læses helt uden koder og “mærkelige” tegn, som den endelige html fil er fuld af. Template filen er ligesom det uden om det egentlige indhold, og beskriver det generelle layout og forbindelsen til de andre elementer, som html siden hænger sammen med.

Det skriver vi meget mere om i Templates.