Thorvald Heino Simonsen blev født 18.9.1910 i Ørum Vestermark som Christian Simonsen og Johanne Heinos 4. barn. Han er sikkert blevet født lidt for tidligt, for straks efter fødslen skulle jordemoderen have sagt: “Det lille kræ ka’ I li’ så godt smide ud på møddingen med det samme”! Men han var mere sejlivet end som så, og blev faktisk rimelig gammel.
Også han kom sikkert tidligt ud at tjene, selvom han faktisk opholdt sig hjemme hos sin far og stedmor da han blev konfirmeret 5.10.1924. Senere forlod han Nordjylland og endte som alle sine søskende (bortset fra Robert, der udvandrede til Canada) i København eller omegn.
I København købte han vist nok allerede i 1930’erne en frugt- grønt- og kolonialforrretning på Nygårdsvej 21 på Østerbro. Men han handlede også med kul og koks og det betød, at han i mange år slæbte kokssække på nakken op ad køkkentrapper til 4. sal. Dengang havde jo enhver lejlighed sin egen kakkelovn, de rige havde flere, og de skulle i vinterhalvåret fodres flere gange daglig. Ikke sært, at han med årene blev lidt rundrygget! Sove længe kunne han ikke, for hver morgen inden han åbnede forretningen måtte han rundt om grønttorvet, der indtil 1958 lå på det der nu hedder Israels Plads, tæt ved Nørreport Station, men senere flyttede ud til Valby.
Hvor han boede de første år i København ved jeg ikke. men folketællingen i 1940 viser, at Thorvald bor i Wesselsgade 14 opgang D, stuen. Det var en kolossal ejendom, hvor der boede rigtig mange mennesker; i dag er der i stedet en stor legeplads.
Thorvald havde en logerende Kristian Karlsen (både navn og fødselsdato er forkert i folketællingen!), der ligesom Thorvald var fra Ørum. Kristian havde en søster Ragnhild Karlsen, og hende blev Thorvald gift med. Vielsen foregik i Oerum Kirke d. 25. maj 1942 og Thorvalds to niecer Hanne og Lise, Dagmars døtre, var brudepiger.
I 40’erne var tomater sikkert ingen dagligdags spise, og det udnyttede Thorvald. Han havde jo tomater i sin forretning, så at invitere pigen hjem på en tomatmad var jo nok ikke nogen dårlig ide, har Ragnhild selv fortalt. Da de blev gift boede de begge i Thorvalds lejlighed i Wesselsgade, men snart fik de en lejlighed i Tåsingegade 49 4. ikke langt fra forretningen på Nygårdsvej. Ragnhild hjælper til i forretningen, men efterhånden går det så godt, at de også kan ansætte en mand til at hjælpe dem. Han hed Christensen, - hans fornavn blev aldrig brugt, - var gift med Elly, som senere, da deres to drenge var voksne, rejste sammen med en veninde til USA og bosatte sig derovre!
Det skulle vare en del år før de fik børn. I 1953-54? adopterede de Susanne, der var nogle få måneder gammel, og da min far Anders, Thorvalds bror, døde i 1954 kom min bror Ole ind til dem som en slags plejebarn. Billedet, der er taget ved Oles konfirmation i 1957, viser Ragnhild, Susanne, Ole, Thorvald og Bente.
Både Thorvald og Ragnhild kom fra landet, og selv om de nu var havnet på stenbroen, skulle de have lidt jord at rode med. De startede med en kolonihave med et lille hus på Lersø Park Alle. Den blev dog hurtigt skiftet ud med en grund i Herlev på Fløjtevej 7, også med et sommerhus og et lille anneks med køjesenge, hvor vi børn fik lov til at lege når vi var der på ferie. Det var deres mening senere at bygge et helårshus på grunden, men så fik Thorvald andre drømme. På et tidspunkt i 1950’erne købte han en grund på 3 tdr. land (16548 m2) på Sjællands Odde. Her byggede han i årenes løb 5 sommerhuse. I det ene, Grankrogen 6, tilbragte de selv weekender og senere sommeren, mens de 3 andre (tættere på Hyldebo Strandvej) blev lejet ud, mest til tyskere.
En gang i 1960’erne købte han også en landejendom i Slimminge. Planen var at sætte den i stand, så de kunne tilbringe deres otium der. Men på et tidspunkt er han, og sikkert også Ragnhild, kommet til den konklusion, at det var for langt ude på landet. Istandsættelsen af den noget miserable ejendom er måske også forekommet dem at være en for stor opgave. Så de solgte stedet igen og fandt sig til rette med den nye lejlighed i Victor Bendixgade (lige i nærheden af lejligheden i Tåsingegade og forretningen på Nygårdsvej, og med elevator) og sommerhuset på Odden,- samt gennem adskillige vintre 2 måneders ophold på Hotel Marivent i Cala Mayor lige vest for Palma de Mallorca.
Nogle år, hvor mange ved jeg ikke, opholdt Thorvald sig i Frankrig, hvor han sikkert har arbejdet ved landbruget. I alt fald lærte han at tale fransk, og også at spise frølår, - noget man som barn fandt både lidt fascinerende, men også lidt mærkeligt! Derfor (altså pga det franske) var der heller ingen sproglig barriere, da Thorvald og Ragnhild efter krigen sagde ja til at hjælpe et fransk barn, som ved Red Barnets formidling kom i nogle måneders “pleje” hos en dansk familie. 
Madeleine og Bente ca. 1948
Og der kom en stille, genert, ranglet, meget tynd og bleg pige Madeleine. Det blev ikke kun til et enkelt ophold. Adskillige somre tilbragte hun i Danmark, og efter hun blev voksen blev kontakten stadig holdt vedlige og der blev udvekslet besøg mellem Frankrig og Danmark. Og til jul har familien stadig kontakt med Madeleine. Billedet er taget ved Dagmars sommerhus i Hornbæk, og personerne er Janne, Madeleines datter, Madeleine og Dagmar. 
At Thorvald var arbejdsom er der vist ingen der vil benægte! Det var da heller ikke mærkeligt, hvis han tit faldt i søvn over avisen eller hvis han var blevet trukket med i biografen, - men ikke så godt hvis han snorkede højlydt. Historien fortæller også at han en gang er faldet i søvn mens han cyklede.
En velfortjent middagslur
Farligere kunne det være blevet da han i sin Volvo PV544 også lukkede øjnene et øjeblik - han vågnede da der stod et vejtræ midt inde i motorrummet. Men han slap med skrækken, der skete ham ikke noget.
Men alt det hårde arbejde, ikke mindst slæberiet med kul og koks, sled på hans fysik, han blev rundrygget og måtte et at par gange have en ny hofte. Fra han var i 50’erne fik han også lidt hjerteproblemer, men trods alt det nåede han alligel at blive over 80 år gammel.
Fortalt af Bente
