Anders Simonsen

Min far, Anders Simonsen, blev født d. 11. oktober 1912 i Ørum Vestermark og døbt i Ørum Kirke d. 23. marts 1913. Han var nr. 5 af en søskendeflok på 9, 8 drenge og 1 pige og kun 9 år, da hans mor Johanne Heino døde, mens hun ventede barn nr. 10.

Han kom sikkert, som sine ældre brødre, tidligt ud at tjene. Ved folketællingen i 1925 var han, som 13-årig, tjenestedreng på en gård i Ørum Vestermark hos Niels Jensen Nielsen. Blev ikke konfirmeret i Ørum Kirke, hvor har vi endnu ikke fundet ud af.

Men han blev i Ørum nogle år endnu, for i 1930, som 18-årig, blev han indskrevet i lægdsrullen, 5. udskrivningskreds lægd 457, som er Ørum i Hjørring Amt. Det passer også med folketællingen samme år, der viser, at han er tjenestekarl hos Simon Kristensen Simonsen i Ørum By.

På højskole

I vinteren 1931-32 var Anders på Try Højskole. Som det sikkert var almindeligt havde han en mindebog, et lille skrivehefte, hvor hans kammerater skrev nogle bevingede ord. På forsiden står der: “Minder fra Try Højskole Vinteren 1931-32. Anders Simonsen, Ørum, Bjørnholm”. Det sidste kunne antyde, at han dengang, i sommerhalvåret, tjente på gården Bjørnholm. Det mest kendte Bjørnholm er dog en hovedgård i Tirstrup Sogn, Randers Amt. Bjørnholm kan dog også referere til Bjørnholm, en station mellem Trøgdrup og Ørum på Vodskov-Østervraa jernbanen. Det er nok den mest sandsynlige tolkning.

Fra Vendsyssel til “Djævleøen”

På et tidspunkt forlod Anders Nordjylland og havnede ligesom alle de andre søskende (undtagen Robert, der udvandrede til Canada) på Sjælland. Da han 12.11.1939 blev gift med min mor, Nelly Holm Petersen, havde han en lille gård/husmandssted på 12 tdr. land (66200 m2) i Gummerød, 10 km. syd for Køge. Ved folketællingen 5.11.1940 er han opført som husfader, parcellist og slagtermester og min mor som husmoder og “hjælper ved malkning”.

Om ejendommen Realregistre -> Præstø Amt -> Retten i Køge, Køge Tinglysning -> Realregister: Lidemark (1869-1945) opslag 89.

Måske ikke den fødte landmand

Han var nu vist ikke den fødte landmand, snarere handelsmand, dyrkede dog jorden og forsøgte sig gennem årene med forskellige afgrøder, nok med det håb lige at kunne ramme noget som kunne kaste penge af sig. Der blev fx dyrket hør, og et år var det mejs. Også roer var der, jeg husker da at vi lugede roer! Det var kun nogle få år der var dyr på gården, vist nok enkelte køer, - og mon ikke også der på et tidspunkt har været en hest, for jorden skulle jo passes, og det var før maskinstationernes tid.

Stuehuset med slagtehuset til højre og bilen foran. Bag de to vinduer tv er der to soveværelser, stuen er th og køkken og bryggers bagved mod NØ. Lokum var i en lille bygning mod N, hvor der også var røgovn.

Slagtermester og kreaturhandler

Så egentlig var han parcellist (på Sjælland betegnelsen for en husmand), men oftest stod der “Slagtermester” eller “Kreaturhandler” på de breve han fik. Og et liv hvor han tog rundt og snakkede med folk og handlede lidt køer og heste trivedes han meget bedre med! Der blev også foretaget slagtninger hjemme i hans eget slagtehus, som han fik bygget til. To gange om ugen blev der så sat en lukket kasse bag på hans bil, og så kørte han rundt til en række faste kunder og solgte kød. Noget af det har han muligvis selv slagtet og noget fik han vist nok fra Køge Slagteri. Men hans hjemmeslagtede ting blev kontrolleret for der kom altid en dyrlæge som satte nogle fine stempler rundt omkring på det slagtede dyr. “Simse”, det navn han gik under i den nærmeste omegn, var kendt for at have godt kød, men han måtte konkurrere med en Valdemar Jensen fra Druestrup, som på lignende måde kørte rundt et par gange om ugen. Hen mod juletid blev der nogle år også slagtet gæs i store mængder, som selvfølgelig også skulle sælges. I det udhus hvor vores “das” var havde han en stor røgovn, hvor der blev røget masser af spegepølser. De er sikkert gået som varmt brød. Og måske er nogle af de bæverspegepølser som onkel Ejnar fabrikerede blevet røget her!

Min Far, kreaturhandler, slagter og landmand kører med møgbør

Våde tørv

I et par år efter Krigen forsøgte min far sig også som fabrikant. Han købte nemlig en tørvemose i Veksø (SØ for Stenløse). Adressen var Damstedgaard1, som det fremgår af en Veksel på 5000 kr. (105000 kr. i 2015 penge!) til Køge Bank. Hvad han har betalt for tørvemosen har jeg endnu ikke styr på, men de 5000 kr. viser, at det må have været en betydelig satsning. Det første år gik det vist meget godt, for der var stor brændselsmangel. Men da vejret næste år drillede en del og tørvene ikke blive ordentlig tørre på grund af for meget regn og for lidt sol, ja så endte han med at tabe en masse penge. Og hjemme måtte vi en rum tid derefter slås med de våde tørv, som næsten ikke var til at få ild i. Tørvene blev brugt i komfuret i køkkenet, her foregik ikke bare madlavning og spisning, det var der man opholdt sig. Den “fine” stue blev der sjældent tændt op i, og det gjaldt generelt på landet dengang. Sommeren 1946 blev en af de vådeste med 263 mm, til gengæld blev 1947 en af de tørreste med kun 124 mm (kilde: dams.dk/Vejret/Vejret88.pdf)

Ole bliver døbt

Selvom pengene var små, så skulle der da festes lidt, når der skete noget særligt i familien. Min lillebror Ole blev født d. 17. august 1943 og døbt i Lidemark Kirke søndag d. 17. oktober. Billedet nedenfor viser, at en stor del af familien var med. Fraværende på billedet er Dagmar og hendes mand Richard, som må have været med, da deres døtre Hanne og Lise er på billedet.Det samme må Kurts mor Sigrid have været og sikkert også min onkel Svend. Helga var onkel Børges første kone, jeg er ikke helt sikker på, at det er hende på billedet.

Det var ikke nemt, at få alting til at hænge sammen

Ja, af og til kæmpede min far bravt for at holde skindet på næsen, - men desværre var der ikke mange af hans “projekter”, som rigtig lykkedes. I nogle år sejlede han hver sommer kreaturer til Saltholm, øen som ligger mellem Amager og Malmø. Der var en særlig båd fra Kastrup, som tog sig af det. Kreaturerne gik så der og græssede hele sommeren og blev hentet hjem igen inden vinteren. Den 15. juli 1954 var han igen på vej derover, og da sker det at rælingen på båden knækker og han falder i vandet. Han blev reddet op, men døde kort efter, sikkert dels af chokket, dels måske også fordi han var kraftigt overvægtig og vist nok havde lidt problemer med hjertet. Han blev kun 41 år gammel.


Fortalt af Bente


  1. Damstedgård, Korshøjgårdsvej 7, Veksø. Fra Krak Matrikel Veksø By 10a-10c. Retten i Frederikssund, Realregister: 2. række: Veksø