Tove Ellinor Mortensen

Tove Ellinor Mortensen blev født d. 15.10.1925 som datter af Jernbanepakmester Poul Mortensen og hustru Emilie Nielsine Pedersen, gift Mortensen. Toves storesøster Inger har fortalt, at hun og den ældste søster Emma sagde til deres mor, "at de ville altså kun gå tur med den unge, hvis de måtte bestemme hvad hun skulle hedde"! Hvor de så havde navnet Tove fra ved jeg ikke.

Da Tove blev født boede familien, der da kom til at bestå af far, mor og 8 børn, i Wilsonsgade 15 i stuelejligheden. Ældste barn var Svend på 19 år, og han, ligesom de 7 andre, boede stadig hjemme i den 3-værelses lejlighed. Der var ikke plads til en seng til hver, og fx måtte Tove og Alice dele seng i mange år.


Konfirmand Tove med mor og far

Tove gik, som de andre børn i familien, først i Grundskolen på Nørrevold. Derefter kom hun på den kommunale Realskole og fik Realeksamen, antagelig i 1941. Hun blev konfirmeret i 1940, og på billedet ser man hende sammen med de stolte forældre omme på bagsiden af huset i Wilsonsgade.

Efter realeksamen kom hun om efteråret op til boghandler Bødtcher-Jensen i Kongegade 14 i Nyborg, som juleassistance. Men, det brød hun sig ikke om. Også fra andre, der har været ansat i den boghandel ved vi, at det ikke var nogen god arbejdsplads. Så da hun blev opfordret til at søge en stilling ved banen, hvor hendes far jo også var ansat, skrev hun en ansøgning og kom til samtale hos trafikkontrolløren. Han var en noget studs mand, men var dog ærlig nok til at sige til Tove, at sådan nogle flotte papirer havde han dog ikke set før. Så hun blev ansat til, hvad hun troede var et 9-16 job. Men, det viste sig at være helt anderledes, for det var med treskiftet vagt, så hun både skulle møde og fik fri på mærkelige tider af døgnet. Det var jo under krigen, der var mørklægning, og hendes mor var bestemt ikke glad for at hun skulle færdes alene ude på de mærkelige tider af døgnet. Men familien boede som sagt i Wilsonsgade og banegården, hvor hun arbejdede, lå lige på den anden side af sporene, så selvom det selvfølgelig officielt var forbudt, fik hun allernådigst lov til at skrå over skinnerne, og så var der ikke langt hjem.

På et tidspunkt blev hun kæreste med typograf Verner Jochimsen. Han var født d. 19.7.1918 og altså 7 år ældre end hende, men da de lærte hinanden at kende sagde han, at han kun var 5 år ældre end hende. Det syntes hun nu også var rigeligt, så hun spurgte sin mor om ikke hun syntes at han var for gammel til hende. "Åh hvad", sagde hendes mor, "Far var da 9 år ældre end mig, og det er da gået meget godt!" Senere da Jokum (som han altid blev kaldt) måtte indrømme, at han faktisk var to år ældre end han havde sagt, spurgte Tove ham, hvorfor han da havde løjet sig yngre end han var. "Jeg var bange for, at du ville løbe skrigende bort, hvis jeg havde fortalt, at jeg var hele 7 år ældre end dig!", var svaret.

En aften i juli-august 1946 var Tove, sammen med sin søster Emma til Nyborg Voldspil. Man spillede "Forår i Heidelberg", og det var nok ikke noget for Jokum, han ville i hvertfald ikke med. Men, da pigerne kom ud fra
forestillingen stod han der med sin cykel, og sagde, at han havde en meget vigtig meddelelse til Tove: De kunne få en et-værelses lejlighed på 40 m2 på 3. sal i Holmegaardens Afd. 3 på Vogmandsvej, men kun hvis de kunne blive gift inden for 1 måned (og i øvrigt tegnede en forsikring hos en, der åbenbart havde indflydelse på hvem der fik lejligheden!). Boligmanglen var stor, og de havde vel også tænkt på at de skulle giftes, men nu var det bare med at få fart på. Men de nåede det, og flyttede ind i den næsten nye lejlighed.


Hele familien er her samlet i Wilsonsgade for at fejre Tove og Jokums bryllup. De to spørgsmålstegn er Frits og Marie, det par der, med stor fare for dem selv, husede Jokum, da han måtte "gå under jorden".

De blev boende i lejligheden helt ind til de i 1954 flyttede ind i det nybyggede rækkehus Frisengårdsvej 125, som nabo til os i nr. 127. Det var, og er, ikke noget stort rækkehus (83,40 m2), men med en glimrende planløsning, en god kælder (undtagen under kraftige regnskyl!) og en dejlig lille have. Jokum var, i sin meget sparsomme fritid, en glimrende havemand, og haven var nydelig, men også praktisk. Der er spillet mange badmintonkampe på græsplænen i den have! Og der er også holdt mange fester. Billedet herunder må være fra en sådan, hvor en stor del af Rødbyfamilien er samlet.


Fortalt af Ole