Alice Cathrine Mortensen


Alice med sine forældre

Alice Cathrine Mortensen blev født 18.3.1917 i Nyborg, som 5. barn af Poul Mortensen og Emilie Nielsine Pedersen. Familien boede da i Kronprinsensgade 7, men få år senere flyttede de først til Wilsonsgade 3 og snart efter til Wilsonsgade 15, hvor Alice skulle komme til at tilbringe langt det meste af sit liv. Hun blev konfirmeret 4.10.1931.

I årene efter 2. verdenskrig har Alice forskellige jobs. Hun er blandt andet i huset hos malermester Sørensen, Nyborg og arbejdede en tid i Gøteborg , Sverige. Hun passede også en butik med kosmetik i Nørregade, Nyborg. Efter sin mors død i 1960 passede hun sin far i hjemmet i Wilsonsgade indtil han døde i 1972. Hun blev boende der, og var i nogle år ansat som ekspeditrice i Valdemar Juhls trikotageforretning. Alice døde 23.9.1989 på Nyborg Sygehus. Hun var som den eneste af de 8 børn aldrig gift.


Fortalt af Ole